rhodostethia-logo3.jpg (26893 bytes)


Skagen havn, 15. februar 2000

Canon' en løb tør midt i det hele. Jeg kan ikke fotografere med handsker på og mine fingre var så frosne og stive, at jeg ikke kunne betjene de små knapper. Højre hånds følelsesløse tommelfinger kunne ikke presse den lille udløser-pal mod venstre og nedad, så jeg kunne komme til at spole filmen tilbage i dåsen og sætte en ny i. Den kunne bare ikke, og lige under mig - lige under os flaksede den lille hvide fugl frem og tilbage i aftensolen, medens den tog små insekter eller dyr i vandoverfladen. Frem og tilbage i roligt tempo lavt over havnens grågrønne vand sammen med et par rider. Den var ind imellem så tæt på, at vi næsten kunne række ud til den, og det var et forbandet smukt syn i aftensolen, også hvis det havde været en hvilket som helst anden fugl. Nu var det rosenmågen.
Vi var flere der så på. Der var ornitologen L og hans ven. L tilbragte engang 18 aftener i træk på Nordstrand i Skagen i en ensom vagt, for at være der når sneuglen kom. Rapporterne viste at der har været sneugle på Nordstrand hver 3. år gennem en længere årrække, så rent statistisk skulle den komme omkring det tidspunkt, og hvad gør man så. Man iklæder sig en fiskeroverall, bevæbner sig med en termokande, sin statestik og en god kikkert og fremforalt en god del tålmodighed og så er man der hver aften i den nævnte periode. Ikke én gang må man springe over.
Den 19. aften kom sneuglen forbi, men der er en anden historie. Sådan tog Lars sin patrulje nu stod han her på kutterens dæk.
Der var også et hold Belgiere. Jeg var i eksklusivt selskab. En hold Belgiske ornitologer, der havde taget turen herop. Rosenmågen er, som der står i bøgerne "relativt jævnligt" set i landene omkring Nordsøen ( her tæller Belgien ikke med ), idet et større antal overvintrer i Norskehavet og I Barentshavet. Relativt jævnligt betyder altså ikke at den kommer på vore kanter hvert år.Otte gange er den set i Danmark i alt, inklusive denne fugl. Første gang overhovedet i 1955. På de Britiske øer har den været noget mere, men ikke i store tal og altid oppe i den nordøstlige del.
Belgien ligger nedenfor og har kun ca. 60 kilometer kyststrækning så.. Ja så lægger man da gerne vejen forbi, og de havde været tilfredse ( og det havde de ) med at få fuglen at se via scope. Nu er den for tæt på, til at de kan bruge almindelig kikkert . Der blev talt hurtigt på flamsk. Den hale er også utroligt smuk.

Rosenmågen yngler oppe i Ruslands fjerneste Nordøstlige del i området mellem floderne Kolyma og Khroma. Et hjørne af Sibirien. Vi er et par hundrede kilometer nord for Polarcirklen og jorden er hård og kold året rundt. Her er permafrost.
Der yngler andre fugle her sammen med rosenmågen, men i slutningen af juli når næste generation er sikret og de andre fugle trækker sydpå for vinteren, flyver rosenmågen den modsatte vej. Den flyver nordpå.. Sætter af mod nord op i selve det
Øst Sibiriske Hav mellem Wrangel Øerne og De Sibiriske Øer hvor den foretrækker at overvintre i mørket og det barske vejrlig på selve pakisen eller langs fast-isens kant hvor føden er.

Men også længere op. Fridtjof Nansen, den norske polarforsker mødte rosenmågen på sin tur med skibet Fram, mødte den så langt mod nord som 84 grader 41, og det er altså langt oppe. Check det på et atlas. Egypten ligger kun halvt så langt væk fra Danmark.   Så er der et antal, der kommer mere vestpå og overvinter på isen i Norskehavet og herfra sker det, at et enkelt eksemplar nu og da forvilder sig ned i Nordsøen.

Jeg fik handskerne på og varmet hænderne og det lykkedes også at få skiftet film og taget et par billeder mere, men så var solen også væk bag fiskemelen og lyset dalet flere blænder.


skagen215Front.jpg (19492 bytes)